Realkreditobligationer fylder meget i det finansielle system og har derfor et stort ansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Ofte sættes den grønne omstilling lig reduktion i drivhusgasser, men er det hele billedet, eller er det nødvendigt med en bredere fokus? Hvilke overvejelser gør udstederne og investorerne sig i relation til den grønne omstilling, og hvordan sikrer de sig, at deres bestræbelser giver den maksimale effekt.
Videnskabens vinkel
Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker ved DTU Space og Arctic DTU, vil tale om kompleksiteten i begrebet bæredygtighed og belyse, hvorfor en én-strenget fokus på drivhusgasser er problematisk i den sammenhæng. Der er andre forhold, der er mindst lige så vigtigt at inkludere i sit bæredygtighedsbegreb, for eksempel tab af biodiversitet og ødelæggelse af havområder.
Udstederens vinkel
Vi har bedt Nicolaj Legind Jensen, Head of Treasury hos Nykredit om at give en update på, hvor udstederen Nykredit er på vej hen på bæredygtighedsområdet, og herunder det arbejde, der pågår med at understøtte investorerne i realkreditmarkedet med data på ESG-området. Nicolaj vil bl.a. tale om arbejdet med at skaffe data og dilemmaerne mellem at have gode, men ikke perfekte data, og om hvilke hensyn der ellers skal afvejes, før detaljerede data kan stilles til rådighed for markedet.
Nicolaj Legind Jensen suppleres af Daniel Bennetsen, som er seniorkonsulent på bæredygtighedsområdet i Nykredit.
Asset Manager vinkel
Endelig vil Janne Bjerregaard, Chief Portfolio Manager, Fixed Income, Nykredit Asset Management, fortælle om, hvordan området tilgås som Asset Manager, og hvilke elementer de oplever, at investorer mener er væsentlige. Kan realkreditobligationer - understøttet af stadig bedre data – spille en større rolle for en bredere porteføljen ud fra hensyn til pris, afkast, ESG-profil eller måske flere faktorer samtidig? Og har ESG-forhold en betydning for valget af obligationer og for villigheden til at betale for dem?
Seminaret er arrangeret af Finansforeningen/CFA Society Denmark sammen med Obligationsudvalget.
CFA PL Credits
If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 2.00 PL credits for your participation in this meeting.
Finansforeningen | CFA Society Denmark
Fiolstræde 44, 2. th. | DK-1171 København K
+45 21 80 24 23