På årets Nytårsmiddag har vi fornøjelsen af at byde velkommen til tre nyudnævnte topchefer i den danske finanssektor: Lars Mørch, Jyske Bank, Mark Luscombe, Sydbank, og Lotte Månsson, BankInvest. Som direktører i to af Danmarks største banker samt en førende kapitalforvalter, er det et stærkt panel af stemmer, der har sat sig for at dele deres tanker om fremtiden – for deres respektive institutter, for branchen og for dem selv som ledere.
For finanssektoren har 2024 været et år præget af en verden med stigende geopolitiske spændinger, accelererende klimakrav, teknologisk disruption og et fortsat skarpt regulatorisk fokus. Og herudover byder 2025 på behovet for at balancere økonomisk robusthed med innovation og kundetilpassede løsninger i en tid, hvor kundernes forventninger og adfærd ændrer sig hastigt.
De tre topledere vil i deres oplæg dele, hvordan deres organisationer håndterer disse udfordringer og positionerer sig i et landskab, hvor den eneste konstant er forandring. Fra håndtering af de makroøkonomiske udsigter til implementering af bæredygtighed og digitalisering på tværs af organisationen. Efter disse 3 korte indlæg er der en modereret paneldebat afslutning, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål fra salen.
Vi har desuden inviteret Alex Vanopslagh, politisk leder af Liberal Alliance, til at give et indlæg under overskriften: Christiansborgs syn på finanssektoren. Med sin klare stemme og markante holdninger vil Alex Vanopslagh afslutte indlæggene med bl.a. at give sit perspektiv på, hvordan finanssektoren påvirkes af politiske dagsordener, og hvad Christiansborg ser som centrale fokusområder for fremtidens rammer for sektoren.
Nytårsmiddagen er ikke blot en anledning til at høre fra frontløberne i branchen – det er også en platform for netværk og erfaringsudveksling på tværs af sektoren. Traditionen tro vil der desuden blive uddelt priser, herunder Foreningens Informationspriser samt ESG-prisen sponsoreret af Dansif og prisen for Årets bedste Kandidatafhandling sponsoreret af Investering Danmark.
Vi glæder os til en aften fyldt med indsigt, perspektiver og visioner, når tre af de stærkeste nye kræfter i dansk finans og en af landets mest markante politikere deler deres syn på, hvordan man bedst styrer mod fremtidens udfordringer og muligheder.
CFA PL Credits
If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 2.0 PL credits for your participation in this meeting.
Priser
Medlemmer af Finansforeningen: DKK 1.750
Ikke-medlemmer: DKK 2.750
Finansforeningen | CFA Society Denmark
Fiolstræde 44, 2. th. | DK-1171 København K
+45 21 80 24 23