This is a past event. Registration is closed. View other Finansforeningen / CFA Society Denmark events.

Ved sidste netværksmøde i slutningen af februar, var CO2 certifikater på programmet som tema. Desværre måtte InCommodities melde fra kort tid forinden.


Vi har til gengæld lavet en ny aftale, således at du ikke går glip af indlægget om, hvordan CO2 handelsplatformene fungerer i praksis.

Det ekstra netværksmøde afholdes som et Teams møde og vi glæder os til at se dig.

Handel med CO2-certifikater repræsenterer en potentiel løsning på klimaudfordringerne ved at skabe økonomiske incitamenter for emissionssænkninger. Derfor er handel med CO2-certifikater blevet en central del af klimapolitiske strategier verden over, via en markedsbaseret tilgang til at reducere drivhusgasemissioner. Incitamenter til emissionssænkninger stimulerer investeringer i grøn teknologi og bæredygtige praksisser. De skaber også fleksibilitet og internationalt samarbejde, fordi virksomheder og lande kan handle med emissionstilladelser på tværs af grænser og endeligt, skabe potentiel økonomisk vækst inden for grønne sektorer. Alle mønter har en bagside, det har handel med CO2-certifikater også.


De kommer med en prisvolatilitet og påvirkes af politiske beslutninger, økonomiske forhold og ændringer i energiproduktionen. Dette skaber usikkerhed for virksomheder og kan hæmme langsigtet planlægning. Der er risiko for overlokalisering, fordi virksomheder kan flytte deres produktion til områder med mindre strenge regler for at undgå emissionsbegrænsninger, hvilket kan føre til "overlokalisering" af emissioner snarere end en reel reduktion på globalt plan. Der kan samtidig være sociale konsekvenser, hvor især brancher med høj arbejdskraft kan påvirkes negativt af omstillingen.

Sponsors and Partners