Tema: Perspektiveringer om brugen af kunstig intelligens i fonde og familiekontorer - Kunstig intelligens ventes i stigende grad at blive adopteret i fonde og familiekontorer til at bistå opgaver som investeringsanalyse, manager selection, rapportering, porteføljekonstruktion og måske investeringsbeslutninger. Fortalere for brugen af kunstig intelligens vil fremhæve, at værktøjerne altid vil effektivisere og optimere rutiner og processer, men implementering af teknologierne rejser også kritiske spørgsmål om eksempelvis datakvalitet, kildekontrol og datasikkerhed.
Når vi ser på, hvilke services der måske insources eller outsources, er det afgørende at bevare føling og kontrol over de mest centrale og kritiske opgaver. AI kan jo potentielt misfortolke data eller tendenser og derved skabe ukorrekte investeringsrapporter, hvis data ikke er korrekte eller konsistente. Investeringsanalyse og rapportgennemgang baseret på AI-algoritmer kan bidrage til hurtigere processer, men kan de mangle den dybere forståelse af psykologiske og komplekse markedsforhold, som menneskelig ekspertise bidrager med? Ikke mindst når det gælder kritiske allokeringsmæssige- eller investeringsbeslutninger, hvor nuancer, risikotolerance og markedsforståelse er afgørende for succes.
Vi har derfor indbudt en række spændende indlægsholdere til bringe temaet i spil fra forskellige overordnede og praktiske vinkler - og således lægge op til en stærk netværksdebat, hvor nuancer og dilemmaer vil spille deltagerne gode.
Deltagelse
Kun for medlemmer af Fund & Family Offices netværket.
Et medlemskab koster årligt kr. 5.000 ekskl. moms.
Kontakt os på mail@finansforeningen.dk, hvis du er interesseret i at høre mere om netværket.
CFA PL Credits
If you are a CFA Institute member, you are eligible to record 3.00 PL credits for your participation in this meeting.