For et halvt århundrede siden grundlagde omkring 100 finansanalytikere det, vi i dag kender som Finansforeningen / CFA Society Denmark. Siden da har foreningen haft det ærefulde formål at fungere som et fremtrædende fagligt forum på internationalt niveau for finans- og investeringsprofessionelle i Danmark.
Den 30. april fejrer vi denne betydningsfulde rejse og de resultater, vi sammen har opnået. Gennem tidligere og nuværende bestyrelsesledere ser vi, med et glimt i øjet, tilbage på den udvikling vores branche har gennemgået. Vi adresserer afslutning på de sidste 50 års rentefald, og ser på konsekvenserne, mulighederne og forventningerne gennem en af de største institutionelle investorer i verdens perspektiv. Hvordan bliver de næste 50 år kunne man spørge sig selv, eller måske mere relevant hvilken geopolitisk uorden har overtaget efter globaliseringen, og sætter dagsordenen for starten på de næste 50 år? Det kommer der også et rigtig kvalificeret bud på.
Vi kan ikke undgå at anerkende, at ledelse, strategi og udvikling er uundværlige elementer i denne dynamiske tidsalder. Efter frokost tager vi en usædvanlig vinkel på udfordringer og paradokserne i vores nutid. En tidligere aktiechef, nuværende Bestyrelsesformand og medejer af en af Danmarks mest kendte familieejede ingeniørvirksomheder deler sin rejse og de udfordringer, der har formet visionen om at blive en global leder inden for grønne brændsler, katalyse og CO2-indfangning, med os.
For 10 år siden revolutionerede begrebet fintech den finansielle sektor og blev spået en betydningsfuld fremtid. Vi undersøger, hvad der er lykkedes, hvad der ikke har vundet indpas, og dykker ned i årsagerne til både succes og fiasko. Det indblik i fremtiden kommer fra en central fintech-iværksætters og bestyrelsesmedlems perspektiv.
Landets største investor, og en af grundpillerne i det danske pensionssystem er 10 år ældre end Finansforeningen/CFA Society Denmark. Vi laver en status med den 60-åriges topledelse, og ser hvad der ligger foran os. Bag os er heldigvis Finanskrisen fra 2008. Men hvad var det egentlig der skete, hvad blev der gjort i de hektiske timer, hvilke erfaringer kan vi drage, og hvilke fejl blev der begået. 3 centrale personer debatterer og svarer på spørgsmål.
Som en konstant understrøm i Finansforeningens 50 år har vi set fremkomsten af passiv forvaltning og konkurrencen med aktiv forvaltning. En af de mest vidende om dette fænomen tager os igennem the past, present and the future.
Konferencen kulminerer i overrækkelsen af Finansforeningens traditionelle priser; Informationspris, ESG-pris sponsoreret af Dansif og prisen for årets bedste kandidatafhandling inden for investering og finansiering sponsoreret af Investering Danmark, hvor vi anerkender og fejrer enestående præstationer i vores faglige fællesskab.
Vi ser frem til din deltagelse i denne fest, hvor vi sammen reflekterer, lærer af historien og ser optimistisk mod fremtiden.